Er demokratiet løsningen?

Er løsningen på verdens problemer demokratiet? Har demokratiet sejret i verden? Er det arabiske forår et symbol på at demokratiet måske er løsningen?

Ifølge Fukuyama lever stater med demokrati bedre, end stater, som lever under eksempelvis diktatur. Men sådan behøver det jo ikke være. Mange føler sig trygge ved at de fleste beslutninger bliver taget for dem, men på den anden side, så skal det også være i et begrænset omfang. Ikke alle stater i Mellemøsten, ønsker nødvendigvis at indføre demokrati, og derfor kan det godt virke lidt, som noget der bliver presset ned over hovedet på dem. Det er ikke en lille ting, at revolutionere et helt land, og derfor er befolkningen nød til at blive tilvænnet til den nye styreform. Derudover er det ikke så lige til, at oprette institutioner og partier, som ikke er korrupte, når hele landet er styret af ganske få personer. Derfor, hvis Fukuyama skal have ret i at demokratiet sejrer, er man nødt til, med magt, at afsætte den pågældende diktator. De fleste glemmer bare, at der er mange tilhængere af disse diktatorer. Så samtidig med at diktatoren bliver afsat med magt, skaber man samtidigt en usynligt fjende, som er nærmest umulig, at gøre gengæld på. Terroristerne vil gøre, hvad de kan for at få deres budskaber igennem, hvilket de typisk gør ved at sprænge bomber, eller dræbe uskyldige. Derfor er demokratiet ikke nødvendigvis løsningen på alle problemer, og derfor er det svært at presse demokratiet ned over hovedet på en stat. 

Det kære demokrati

Demokratiet har sejret har Fukuyama engang påstået, men er dette sandhed?

Definitionen af demokrati er et politisk styreform, hvor alle borgere har mulighed for at påvirke samfundsudviklingen gennem folkeafstemninger eller valg af repræsentanter til politiske forsamlinger. Beslutningerne træffes på grundlag af simpelt eller kvalificeret flertal.

For os i vesten, lyder denne definition, som det eneste fornuftige og brugbare styre form. Vi siger at demokratiet har sejret, når der bliver besluttet at tørklæder er tilladt på Folkestolens talerstol, og vi siger at demokratiet har sejret når stemmeprocenterne stiger i Gellerup. Men det er her vi måske bør slå en bremse i vores meget idealistiske syn på verden. Det vestlige idealistiske syn på demokratiet kan gøre os blinde. Vi forventer at vores løsning er den eneste rigtige løsning. Men problemet med den måde vi har indrettet demokratiet på er, at et lille flertal kan bestemme over et næsten lige så stort mindre tal. Dette giver ikke nødvendigvis den bedste beslutning for samfundet. Bare fordi der er flertal, er vi altså ikke sikret den bedste beslutning for samfundet. Så vores kære demokrati er altså ikke fejlfrit, og vi bør derfor ikke trampe i gulvet og påstå at demokratiet har sejret. 

Fukuyamas har ret

Fukuyamas påstand er, at demokratiet har sejret og at der dermed vil blive udbredt mere og mere demokrati verden over. Vi er enige i hans påstand, at vi er på vej mod et moderne samfund, for demokratiet bliver en større del af det ideelle samfund. Fukuyama påstår, at vi ikke skal frygte Kina, idét deres styreform ikke har en almen popularitet ligesom demokratiet. En grund til at det er demokratiet, der sejrer, er efter vores opfattelse også til baggrund for USA. USA er stadig verdens supermagt. De har et udbredt demokrati, som verden den vej igennem ser op til. Ved at de også er en supermagt kan man kalde dem får hegemon, altså en stat med en dominerende rolle. Derudover er teknologien et udbredt element til en større samfundsopfattelse og lande kan på tværs kommunikere bedre. Vi vil derfor give Fukuyama ret i sin påstand om at demokratiet sejrer. 
- Ziagul og Anne Sofie

Har demokratiet sejret?

 

Den historiske udvikling har vist, at demokratiet har vind i sejlene men dette idealistiske verdensbillede bliver alligevel udfordret og realistiske trusler kan give demokratiets udbredelse store udfordringer. Det islamiske teokrati i Iran og den stadig eksisterende diktatur er en faktor, som flertallet af befolkningerne ikke ønsker at leve under i den moderne verden. Dog står der stadig en stor del tilbage uden indflydelse. Demokrati står øverst på manges ønskeseddel, men er det noget, som den moderne verden kan sikre alle og vil revolutionerne nogensinde opstå verden over? Det arabiske forår har skabt en mulig chance for endnu en udvidelse af demokratiet, men ingen kan endnu vide, om dette opgør har båret frugt. Godt nok har der været valg i fx Egypten, men en sejr til det muslimske broderskab, kan skabe en tvivl omkring demokratiet. Kan dette ikke lige så gode skabe en islamisk regeringen, som styrer landet ud fra Sharia lovgivningen? Eller er valget faldet på dette parti, fordi det er dem med de højeste uddannelser, som derved kan føre landet den demokratiske vej? 

- Rebecca, Pernille & Rikke

Lad dem selv bestemme

Demokrati er den bedste styreform og alle mennesker i verden ville vælge den hvis de kunne. ”Ja,” ville de fleste i Vesten svare uden at blinke. Men passer det overhovedet? Hvis man spørger amerikanerne, så hersker der ingen tvivl om deres holdning til demokratiet, hvis man ser på den udenrigspolitik, som er blevet ført siden 00’erne. I krigen mod terror har et af de klare mål i f.eks. krigene i Irak og Afghanistan – udover at bekæmpe terrorisme – været at indføre demokrati i landene. Befolkningerne skal sikres grundlæggende rettigheder så som ytringsfrihed, fred og menneskerettigheder.

Disse rettigheder er naturligvis essentielle og der findes næppe almindelige mennesker som ville ønske dem afskaffet. Men hvem siger at de ikke også kan indføres i et kommunistisk land med en fornuftig leder? Hvorfor ikke lade befolkningerne afgøre hvad de selv vil med deres land, fremfor at USA og Vesten skal påtvinge dem en styreform, som vi finder mest rigtig? Det er naivt når lande fra Vesten går i krig, smadrer et land synder og sammen, og så derefter kræver at de omstiller sig til demokratiet inden for få år, når de har levet i et diktatur i flere hundrede år. Kig blot på os selv – demokratiet opstod ikke pludselig på 5-10 år. Det tog lang tid.

Det Arabiske Forår har været et klart signal til omverdenen om at demokratiet er vejen frem. Det er fremtiden. Befolkningerne forsøgte selv at vælte rædselsfulde regimer, som havde undertrykt dem i mange år. Og netop det at befolkningerne selv gjorde det (dog med indirekte hjælp fra Vesten) er fantastisk. Vesten skal ikke forsøge at belære landene i Mellemøsten – de bør i stedet støtte borgerne, så de får den styreform de ønsker. Og det de ønsker er demokrati. Så lad os være et godt demokratisk forbillede i stedet for at gå i krig mod landene. Dét er vejen frem – ikke militære angreb med soldater og missiler, efterfulgt af et forhastet krav om demokrati. 

- Nikolaj 

Demokrati eller Diktatur?

I artiklen omkring Fukuyama er overskriften ”Jeg fik ret – demokratiet sejrer”. Men har demokratiet virkelig sejret som Fukuyama mener?

Fukuyama mener, at verden har lært af de fejltagelser der er sket i form at krige og oprør mm.. Kan man så tale om demokrati på globalplan?

Tør befolkningen håbe på at der kan komme et demokratisk-styrer når oprøret omkring det arabiske forår har nået sin ende? Og når det arabiske forår nogensinde en afslutning?

Er demokrati den bedste styreform? Eller er man bedre stille med en diktator – der blot vil landet det bedst? Derved kan der stadig stilles spørgsmålstegn ved demokratiet som styreform?

Hvis man har et demokratisk styrer, er der medbestemmelse, og man har mulighed for at få indflydelse, selv som en enkelt privatperson. Men på den anden side tager lovforslag utrolig lang tid, hvilket kan være et problem.  Det er svært at skabe enighed, og derfor er det ikke let at gøre alle tilfredse.

Tager man derimod og ser på diktaturen er det en person som er den magthavende.  Her er det denne ene person der bestemmer, og kan altså ændre ting meget hurtigere end ved et demokrati. Spørgsmålet er så om diktatur er vejen frem, da der let kan opstå diktatorer som Hitler, der i stedet for at gøre det bedste for befolkningen, giver sin egen person en stor rolle.

Demokrati er mere alsidigt, og alle kan få indflydelse, hvilket kan være vigtigt for ikke at få borgerkrige og store voldelige demonstrationer. Demokrati er en fredelig magtfordeling, hvor der ikke er nogen som kan få så meget magt, at det kan misbruges i større grad. Diktatur kan derimod let misbruges, og skabe store nationale og globale problemer.

Men hvad er vejen frem?

- Tine, Julie og Patrick

En verden i fred?

Global fred. Det lyder meget godt, gøre det ikke? En verden i international fred og harmoni. Virkeligheden er imidlertid helt anderledes. Mennesket har siden tidernes morgen været i konflikt over religion, magt, geografisk udvidelse og meget andet. Mennesket har en grundlæggende destruktiv naturlig konfliktskabende adfærd. Kort sagt, skal vi nok finde noget der bliver omdrejningspunkt for konflikt. En ny konflikt kan for eksempel handle om arktis og de sjældne jordarter. Materialer som alle lande har en interesse i at være i besiddelse af. Omvendt har man aldrig set to demokratier i krig. Dette er skam også korrekt, men dette betyder ikke at der er konfliktløst fred i verden. Derudover kan man også se interne problemer indenfor demokratiske lande. Kort sagt er konflikt og krig ikke det samme, og der må skelnes kraftigt mellem dette. Vi vil se en verden der er mere gensidig afhængig, hvilket gør at militære konflikter i høj grad er kommet til livs. Derimod er konflikter på et helt andet niveau blusset op over alt i de seneste par år. En verden i fred ville være en forskruet idealistisk tanke, der ikke virker på konkret niveau… Vi skal nok finde noget at være uenige i, for det ligger i menneskets natur.