I artiklen omkring Fukuyama er overskriften ”Jeg fik ret – demokratiet sejrer”. Men har
demokratiet virkelig sejret som Fukuyama mener?
Fukuyama mener, at verden har lært af de
fejltagelser der er sket i form at krige og oprør mm.. Kan man så tale om
demokrati på globalplan?
Tør befolkningen håbe på at der kan komme
et demokratisk-styrer når oprøret omkring det arabiske forår har nået sin ende?
Og når det arabiske forår nogensinde en afslutning?
Er demokrati den bedste styreform? Eller er
man bedre stille med en diktator – der blot vil landet det bedst? Derved kan
der stadig stilles spørgsmålstegn ved demokratiet som styreform?
Hvis man har et demokratisk styrer, er der
medbestemmelse, og man har mulighed for at få indflydelse, selv som en enkelt
privatperson. Men på den anden side tager lovforslag utrolig lang tid, hvilket
kan være et problem. Det er svært at skabe
enighed, og derfor er det ikke let at gøre alle tilfredse.
Tager man derimod og ser på diktaturen er
det en person som er den magthavende. Her
er det denne ene person der bestemmer, og kan altså ændre ting meget hurtigere
end ved et demokrati. Spørgsmålet er så om diktatur er vejen frem, da der let
kan opstå diktatorer som Hitler, der i stedet for at gøre det bedste for
befolkningen, giver sin egen person en stor rolle.
Demokrati er mere alsidigt, og alle kan få
indflydelse, hvilket kan være vigtigt for ikke at få borgerkrige og store
voldelige demonstrationer. Demokrati er en fredelig magtfordeling, hvor der
ikke er nogen som kan få så meget magt, at det kan misbruges i større grad.
Diktatur kan derimod let misbruges, og skabe store nationale og globale
problemer.
Men hvad er vejen frem?
- Tine, Julie og Patrick
Er demokratiet nødvendigvis bedst for alle, og er det sikkert at et demokrati udadtil rent faktisk skaber frihed og medbestemmelse for alle?
SvarSlet